Trafik Uhensigtsmæssig transport er indbygget i fysisk infrastruktur

Investeringer i ny transport infrastruktur kommer med en regning for miljø og klima både i etableringsfasen og ved benyttelsen, når først infrastrukturen er på plads.

Det er sådan at vi hurtigt vænner os til nye muligheder for at komme rundt. Og er det blevet lettere at komme rundt i bil, så kører vi mere. Det betyder selvfølgelig også, at udviklingen kan vendes i en mere bæredygtig retning, og at vi kan vænne os til andre former for mobilitet end ene og alene privatbilen.

Vi er samlet ved at overskride en række planetære grænser, og som mobiliteten foregår i Danmark, sådan kan det ikke blive ved. Mobiliteten er historisk baseret på rigelig adgang til fossile brændstoffer. For at opnå ændringer af mobilitetens aftryk, så kræver det både push og pull. Altså både at gøre det mere besværligt at bruge privatbilen så meget og til alle formål, og ved at give alternativer til privatbilen, der kommer folks mobilitetsbehov i møde.

De store mønstre i dansk fysisk planlægning gør det svært for mange at se sig selv uden adgang til en privatbil. Men vi må indse at vi har nok infrastruktur lagt på kryds og tværs af landet og rundt i byerne. Tiden er kommet til at sige at ”nok er nok”. Begrebet ”sufficiency” er introduceret i udlandet, vi skal have et dansk ord for det. Et andet begreb er ”omprogrammering”. Vi skal lære at bruge eksisterende infrastruktur – oprindeligt bygget til et samfund med rigelige mængder af billig fossil energi og derfor skabt til energiintensive praksisser – på nye og mere ressourcelette måder. Det skal ske ved at ‘hacke’ eller modificere eksisterende infrastruktur på måder, der ikke kræver mange nye ressourcer, men som har stor effekt på forbruget.

Toke fremhævede Herningmotorvejen mellem Aarhus og Silkeborg. Silkeborg har allerede ændret sig og giver en spredt og intensiv biltrafik fra boligområder i Silkeborg til arbejdspladser og fritidsaktiviteter i Aarhus. På den korte bane kunne der indføres et forsøg, så de to midterste spor på motorvejen bliver forbeholdt hurtige og bekvemme busser (Bus Rapid Transport), der kan starte og slutte flere steder i de to byer, men benytter motorvejen i en tæt frekvens. Biltrafikken kan glide med 80 km/t for de, der fortsat vil bruge bilen. Alt mens denne omstilling finder sted, kan den eksisterende bane via Skanderborg udbygges til to spor, uden at det får nær de konsekvenser for landskab og investeringer, som den foreslåede bane fra Brabrand til Silkeborg vil få.

Toke viste også en række andre – og mere kendte – tiltag, hvor biltrafik bliver dæmpet, og hvor aktiv transport og kollektiv transport bliver prioriteret.

Se præsentationen i denne video, hvor Tokes fremlæggelse, hans slides og forsamlingens spørgsmål er integreret.

Sammenfatningen af oplægget er foretaget af Poul Kattler, Rådet fra Bæredygtig Trafik